fredag, juni 17, 2011

Bok nr. 34 - 2011: Arven

Då eg lånte denne boka på biblio visste eg kva eg gjorde. Eg forstod kva slags bok det var. Og det var det. Så kan eg vel ikkje klage ? Om ein likar ei bok eller ikkje har mykje med forventningar å gjere, det er vel derfor eg så ofte vert skuffa over "bestsellere". Trur ikkje denne er ein bestseljar, men kanskje den blir det?
To systrer i sin beste alder møtast i eit herskapelig hus utanfor London. Huset har dei arva etter bestemor si. Det er den ynste av systrene, Erica, som fortel denne delen av historia.Denne historia er frå vår tid.
Parallelt med denne historia får vi høyre om den unge, rike Caroline som bur i New York,der ho på eit ball forelskar seg i ein ung ranch-eigar og flyttar med han til Oklahoma, etter at dei har gifta seg.Dette skjer først på 1900-talet. I denne delen av historia er det ein ekstern forteljar.
Erica finn eit bilde av oldemora, Caroline, med ein liten gut på fanget, men denne guten er ikkje nemnd i familiehistoria, og ingen veit kven han er.Ingen har heller hatt kjennskap til at Caroline kom frå USA eller at ho har vore gift før ho gifta seg med den engelske lorden då ho var 21 år gammal. Erica begynner å granske saka, og kjem til slutt i nærleiken av sanninga.
Historia er i grunnen interessant nok, viss berre forfattaren hadde greidd å begrensa seg litt, men som eg så ofte seier:Det blir for mange ord. Og så er det dette med å greie å slutte av .....
Boka minner meg mykje om bøkene til Kate Morton, og kan vere høvelig underhaldning på solsenga ein varm sommardag, for dei som likar denne sjangeren.
Lydboka er på 13 CD-ar. Det hadde greidd seg med mindre.

Ingen kommentarer:

Dagbok 2024: 28.mars. I dag fyller eg 84 år.

Klokka err no17.03, temperaturen ute er+ 10 grader, det er lettskya og fint  I dag har eg fått mange gratulasjonar på nettet -og elles. Eg s...